Temature i Europa
Aktiv ferie
Vores aktive ”Temaferie” kan måske virke konceptforvirrende. Nej, forkert formuleret. Det er konceptforvirrende. Vores udgangspunkt med Pacific Tours har fra første dag handlet om individuelle skræddersyede rejser til Australien, New Zealand, USA og Canada. Derfor også navnet Pacific Tours. Og nu laver vi så også grupperejser i Europa. Det kan godt forvirre, men det har sine gode årsager.
Vores Madrejser til Italien bygger på en ide, der blev skabt i 2014 sammen med kok og Italienskender, Jan Jensen. Disse Gastronomirejser går til Lazio, eller nærmere bestemt området omkring den hyggelige lille by Magliano Sabina 70 km. nord for Rom, hvor rammerne er et dejligt Agriturismo paradis – eller en stor, flot, hyggelig og velindrettet villa med 8 dobbeltværelser (alle med privat bad og toilet) beliggende i den smukkeste olivenlundsdal. Herfra laver vi udflugter rundt i området, hvor vi smager på noget af det bedste, Italien har at byde på. God mad, indlagte udflugter til henholdsvis Rom og Assisi, livsnydelse og afslapning. Sådan opfatter vi selv turen, hvor Jan selv deltager som både inspirator, mad- og vinkender og morgenfrisk morgenbuffet kreatør.
Irland ligger geografisk et godt stykke fra vores rejser til New Zealand, rejser til Australien, rejser til USA og rejser til Canada. Men ligheden er stor i både “ynde og mentalitet”. Vi er helt vilde med Irland inde på Pacific Tours, og bruger faktisk landet til at “træne i”. Fordi især New Zealand og det sydlige Australien har så mange ligheder med det, man finder i Irland.