Melbourne

Melbourne er den næststørste by i Australien med ca. 4 millioner indbyggere og den største i staten Victoria. De mange forskellige nationaliteter præger byen, og gør den til centrum for kultur, mode, sport og industri i Australien. Selvom Melbourne er stor, er den nem og overkommelig at finde rundt i, og kan nemt klares til fods eller cykel. Byen byder på mange spændende attraktioner bl.a. Queen Victoria Market – et marked hvor du har mulighed for at købe mere eller mindre hvad som helst. En af de nemmeste måder at komme rundt i Melbourne på er at tage en af de mange sporvogne. De kører rundt i den indre by samt til forstæderne – bl.a. St. Kilda, der er en sprudlende badeby. Skal I forkæle jer selv, anbefaler vi en tur i ”The Colonial Tramcar”. Det er en sporvogn fra 1927, der er restaureret og omdannet til en førsteklasses restaurant. Alt imens I nyder en formidabel middag, kører I rundt i byen, og oplever den sprudlende storby om aftenen. Melbourne er et rigtig godt udgangspunkt for et utal af spændende ture og oplevelse. Her er fantastisk natur, rigt dyreliv, flotte strande og verdensklasse vine.

Udfyld felterne


AustralienNew ZealandUSAAndet

MotorhomeRoad TripAnden






JaNej