Apollo

Apollo Motorhome Holidays (***+) er New Zealands største udbyder af motorhomes. Selskabet er familieejet og har deres egen vognproduktion i Brisbane, Australien, med stort fokus på komfort og indretning. Apollo har hele viften af ønskede modeller lige fra de mindre Hitop Campers til store 6 personers Motorhomes. Desuden er udbuddet af firhjulstrækkere det bedste man finder i New Zealand. Ingen af deres vogne er ældre end 3 år og trækkes i øvrigt af solide Mercedes og VW motorer. Apollo har udlejningskontorer i Auckland og i Christchurch.

Hitop

Populær 2 personers camper. Kompakt og effektivt indrettet. Med smart funktionelt minikøkken, god spiseplads, der kan slås ud til en stor dobbeltseng. Ligeledes god skabsplads. Bygget på en Toyota HiAce med manuelt gear og en 2,4 liters benzinmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Euro Tourer

Vi kalder den luksuscamperen. En 2-personers camper med motorhomekomfort. Med fuldt udstyret køkken (komfur, mikrobølgeovn og køleskab), god spiseplads, der kan slås ud til en stor dobbeltseng, bad og toilet, TV og rigelig skabs- og opbevaringsplads. Manuelt gear og bygget på en VW eller Mercedes med en 2,4 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Endeavour Camper

Bedst beskrevet som en Hitop til familien. Det økonomiske valg til 2 voksne og 2 børn. God gennemtænkt indretning med smart funktionelt minikøkken, spiseplads og 2 sammenklappelige dobbeltsenge (den ene kun til børn). Kompromisset fra et regulært motorhome er det manglende bad/toilet og den gode spiseplads indendørs. Campingbord og -stole lejes med fordel. Bygget på en Toyota HiAce med manuelt gear og en 2,4 liters benzinmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Euro Camper

Motorhomet til familien med 2 børn. Rummelig og velindrettet vogn. Fuldt udstyret (komfur, mikrobølgeovn og køleskab) og rummeligt køkken, god spiseplads (og sammenklappelig dobbeltseng – ikke velegnet til 2 fuldvoksne personer – Pacific Tours´ holdning), dobbeltseng over førerhus, bad og toilet, TV og DVD og rigelig skabs- og opbevaringsplads. Stor vandbeholder (100 liter) og spildevandstank (100 liter). Udendørs medfølger markise. Enten manuelt eller automatisk gear og bygget på en VW eller Mercedes med en 2,7 liters benzinmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Euro Slider

Genialt 4-personers motorhome med ”slide out” facilitet. Det vil sige, at når vognen holder ind til siden, kan kabinen udvides med knap en meter i bredden, hvilket blandt andet giver mulighed for at have 2 permanente dobbeltsenge. Fuldt udstyret (komfur, mikrobølgeovn og køleskab) og rummeligt køkken, god spiseplads, bad og toilet, TV og DVD og rigelig skabs- og opbevaringsplads. Stor vandbeholder (100 liter) og spildevandstank (150 liter). Førersæderne kan vendes om til 2 ekstra ”lænestole”. Udendørs medfølger markise. Automatisk gear bygget på en Fiat Ducato med en 3,0 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————- 

Euro Star

Endnu en godt gennemtænkt Apollokabine til 4 personer. Med permanent spiseplads midt i vognen og bagi et kombineret spisebord/sofa og en halvanden mands seng, der smart smart hejses ned fra loftet ved tryk på en knap. Sofaen midt i vognen er polstret ekstra kvalitetsbevidst. Hvilket giver en bedre siddekomfort. Fuldt udstyret (komfur, mikrobølgeovn og køleskab) og rummeligt køkken, bad og toilet, TV og DVD og rigelig skabs- og opbevaringsplads. Stor vandbeholder (150 liter) og spildevandstank (100 liter). Udendørs medfølger markise. Automatisk gear og bygget på en VW eller Mercedes med en 2,5 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————- 

Euro Deluxe

Det store familie motorhome til 6 personer med 2 spisesektioner og 3 dobbeltsenge (den ene kun 1,2 m), hvoraf 2 er sammenklappelige. Stort og fuldt udstyret køkken (komfur, mikrobølgeovn og køleskab), bad og toilet, TV og DVD og rigelig skabs- og opbevaringsplads. Stor vandbeholder (150 liter) og spildevandstank (100 liter). Udendørs følger en stor markise. Automatisk gear og bygget på en VW eller Mercedes med en 2,5 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————- 

Trailfinder Camper 4WD

Den perfekte “off-roader” til det eventyrssøgende par. Sofakrog indendørs, der smart gøres til en dobbeltseng, når mærket falder på. Loftet hæves, når der camperes, hvilket giver både plads og luft. Udendørs trækkes et feltkøkken ud og al madlavning sker dermed under stjernerne. 48 liters køleskab og 50 liters vandtank (ingen spildevandstank). Særdeles gode køreegenskaber skal fremhæves og hele 180 liters benzintank. Manuelt gear og bygget over en Toyota Landcruiser med en 4,5 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————- 

Adventure Camper 4WD

Den kompakte Adventure camper til 2 personer er perfekt til det 4-hjulstrukne Outback eventyr. Modellen er mere rummelig end de fleste 4-hjulstrækkere og minder mere om et motorhome end en klassisk camper (dog uden toilet). Udenfor sættes en bruser op, og ligeledes findes kogeblusset også udenfor. Loftet hæves ved brug af kabinen, hvilket skaber både plads og luft. Henover spisebordet i kabinen trækkes smart en plade ud og hurtigt og enkelt har man en komfortabel dobbeltseng. 32 liters køleskab og 40 liters vandtank (ingen spildevandstank) og en meget velkommen markise. Dobbeltbatteri og benzintank med 116 liter. Manuelt gear og bygget over en Toyota HiLux med en 3,0 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————- 

Overlander Camper 4WD

Med plads til hele 5 personer giver denne camper mulighed for en usædvanlig familieekspedition i den smukke newzealandske natur. Denne Overlander er transportmidlet, der klarer det meste, og når lejren nås løftes teltet på taget op og forteltet trækkes ud. Det giver samlet 5 sovepladser (2 på taget og 3 i forteltet), ligesom forteltet kan anvendes til at søge ly for utilsigtede regnbyger. På modsatte side af forteltet trækkes en velkommen markise ud, der giver dejlig skygge selv når solen står højt. Udendørs feltkøkken, 40 liters køleskab og 15 liters vandtank (ingen spildevandstank). Dobbeltbatteri og benzintank med 130 liter. Manuelt gear og bygget over en Toyota Landcruiser med en 4,5 liters dieselmotor.

Priserne på Apollos campervans og motorhomes er såkaldte FLEX priser. Eller – og mere forståeligt – priser, der justeres hver uge i forhold til udbud og efterspørgsel. Ganske enkelt bestemt af antallet af vogne, der er tilbage at sælge, og hvor efterspurgt Apollo oplever den givne sæson lige netop nu.

Derfor er den bedste måde, vi kan oplyse dig en præcis pris på, ved at du udfylder nedenstående skema og sender det ind til os. Så får du et nøjagtigt tilbud tilbage fra os indenfor 24 timer.

Udfyld felterne


AustralienNew ZealandUSAAndet

MotorhomeRoad TripAnden






JaNej