Star RV

Home // New Zealand // Motorhomes // Star RV

Star RV (****) står for ekstraordinær god kvalitet. Et motorhome, der er kælet for. Både i indretning og i køreegenskaber. Ingen af Star RV´s motorhomes er mere end et år gamle, og alle modeller har automatgear. Star RV er ”firstmover” på markedet og dygtige til at optimere på indretningen af deres modeller hvert eneste år. Blandt andet på baggrund af de tilbagemeldinger, selskabet får fra deres kunder. Star RV har 4 forskellige modeller. Fra den mindre Aquila RV til deres store 6 personers familievogn Hercules RV. Uden at glemme Pegasus RV modellen, der er noget af det bedste, der er set indenfor motorhomes i New Zealand.

Aquila RV

Et elegant motorhome, der giver det rejsende par de bedste forudsætninger for selvkørende at opleve New Zealand. Ikke større end, at det smidigt klarer bytrafik inklusive parkering stort set overalt, og skulle behovet komme, så er motoren tilstrækkelig kvik til en frisk accelleration. Rummelig og særdeles komfortabel og gennemtænkt med minikøkken, bad og toilet, TV med DVD og god skabsplads. 86 liters vandtank og 60 liter spildevandstank. Automatisk gear og bygget på en VW eller Mercedes med en 2,5 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Pandora RV

Star RV´s dejlige og særdeles komfortable familiemotorhome. Med plads til 4-personers og perfekt til familien med 2 børn. God sofa- og spiseplads, god køkkenplads – med stort køleskab og komfur med ovn – og god soveplads. Inklusive elektronisk ”hæve/sænke-seng” bagi, og dermed hurtig opredning, når trætheden melder sig. Bad og toilet, TV med DVD, god skabsplads og stor markise udenfor. 150 liters vandtank og 100 liter spildevandstank.  Automatisk gear, bakkamera og bygget på en VW eller Mercedes med en 2,5 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Pegasus RV

Gennemtænkt indretning i særklasse: Nyd den ekstra plads, ”slide-out” faciliteten bidrager med på denne skønne vogn. Hele 30 % ekstra gulvareal i køkken og spisesektionen. Dermed er denne 4 personers model også egnet til 4 voksne personer. Også fordi indretningen har givet plads til det, der i motorhome terminologien, kaldes for 2 store dobbeltsenge. Den bagerste endda i eget ”Master bedroom”. Desuden bad og toilet, TV og DVD, god skabsplads og stor markise udenfor. Desuden kan førersæderne vendes om og bruges som 2 ekstra ”lænestole”. 150 liters vandtank og 150 liter spildevandstank. Automatisk gear, bygget på en Fiat Ducato med en 3 liters dieselmotor.

—————————————————————————————————————————————————————————————————————————————————-

Hercules RV 

Den store moderne familievogn med plads til 6 personer. Med stor sofa- og spisekrog nede bagi. Køkkenet er moderne indrettet og har god plads til store og små traktementer. Midt i vognen endnu et spisebord/sofa, hvor passagererne også sidder under kørsel. 3 dobbeltsenge, hvor den midterste dog kun er 120 cm bred. Bad og toilet, TV med DVD, god skabsplads og stor markise udenfor. 100 liters vandtank og 100 liter spildevandstank. Automatisk gear, bakkamera og bygget på en VW eller Mercedes med en 2,1 liters dieselmotor.

Priserne på Star RV´s campervans og motorhomes er såkaldte FLEX priser. Eller – og mere forståeligt – priser, der justeres hver uge i forhold til udbud og efterspørgsel. Ganske enkelt bestemt af antallet af vogne, der er tilbage at sælge, og hvor efterspurgt Star RV oplever den givne sæson lige netop nu.

Derfor er den bedste måde, vi kan oplyse dig en præcis pris på, ved at du udfylder nedenstående skema og sender det ind til os. Så får du et nøjagtigt tilbud tilbage fra os indenfor 24 timer.

Camping

Udfyld felterne


AustralienNew ZealandUSAAndet

MotorhomeRoad TripAnden






JaNej