Rundrejser

New Zealand med ekspertrejseleder

EKSKLUSIV NATUR, VIN & GOURMET TUR i smukke New Zealand nov./dec. 2019

Få en helt særlig og personlig rejseoplevelse ledet af Kirsten Rødsgaard-Mathiesen, journalist, rejseleder og forfatter til: “Turen går til New Zealand” & “PASSION, PINOT & SAVVY”

Vi er stolte over at kunne give otte rejselystne med mod på eventyr denne unikke mulighed. Kirsten, der selv bor på Sydøen og arbejder som rejseleder og turarrangør, har sammensat en anderledes og forrygende tur med fokus på masser af fabelagtige natur-oplevelser krydret med vin & gourmet højdepunkter! Der findes ikke tilsvarende ture på det danske marked.

Rejsen er skræddersyet til maks. otte deltagere. Se det fulde program under “Program”.

Afrejse fra Danmark d. 28.11.2019. Rundturen begynder officielt i Christchurch d. 30.11.2019 og slutter i Auckland d. 19.12.2019. Hjemkomst d. 20.12.2019.

Prisen er kr. 49.500 og inkluderer:

  • Flyrejse til Christchurch og retur fra Auckland
  • 19 overnatninger på gode hoteller/moteller
  • Transport i moderne, komfortabel 12 pers. Mercedes Sprinter Van (se foto)
  • Fly fra Sydøen til Nordøen
  • Morgenmad alle dage
  • Ni gourmet måltider – enten frokost eller middag (drikkevarer for egen regning)
  • 10 vinsmagninger fordelt på 4 af landets 10 vinregioner
  • Alle de beskrevne udflugter og sightseeingture
  • Kirsten som jeres guide, rejseleder & chauffør på hele rundrejsen i NZ
  • Hyggelige små overraskelser undervejs

Tillæg for enkeltværelse: kr. 9.000.

Bemærk, at vi gerne hjælper med bookninger, hvis I ønsker at forlænge selve oplevelsen i New Zealand før eller efter.

KUN OTTE PLADSER – BOOK NU

Er I interesseret? Så kontakt os hurtigst muligt, for der er kun denne ene tur. Ring på 8830 6645 – åben kl. 9-17 eller hverdage – kontakt os via formularen her.

Her kan I se programmet

Bemærk, at Kirsten forbeholder sig ret til ændringer, da enkelte ting kan nå at ændre sig, inden vi når november 2019. 

M=morgenmad              F=frokost       A=aftensmad

Dag 1: 30.11.2019 ANKOMST TIL CHRISTCHURCH

Efter flyveturen fra Danmark lander I i Christchurch i New Zealand, og her møder Kirsten jer i lufthavnen. Vi tjekker ind på et godt og centralt beliggende hotel/B&B midt i byen i løbet af dagen. Efter en  orienteringstur i byen, hvor man jo både shopper og spiser godt, har I fri indtil næste morgen, så I kan få sovet lidt ud!

Dag 2: 1.12.2019(M, A) CHRISTCHURCH

Vi skal opleve mere af byen i dag, bl.a. den flotte botaniske have, det spændende kunstmuseum og lidt af al den nye arkitektur, der skyder op alle vegne. Vi kører også en tur til smukke Banks Peninsula og oplever lidt af den vildt flotte natur her.

Om aftenen har vi en dejlig fælles middag (drikkevarer for egen regning) et godt sted midt i byen.

Dag 3: 2.12.2019 (M) MOERAKI

I dag venter historiske indblik og fantastiske natur-oplevelser på vores vej fra Christchurch til Moeraki. Vi kører langs Stillehavet og gør bl.a. stop i den historiske by Oamaru, der byder på de hyggeligste gallerier, små museer, fine gamle bygninger m.m. Vel fremme i Moeraki skal vi opleve de berømte Moeraki Boulders– et spændende naturfænomen. Vi skal også spejde efter pingviner v. udsigtspunktet Katiki Point, med mindre stedet er blevet lukket i mellem tiden.

Dag 4: 3.12.2019 (M, A) DUNEDIN

Vi forlader Moeraki, og på vej til Dunedin besøger vi det spændende naturreservat Orokonui, hvor vi har en guidet tur. I løbet af dagen er vi fremme i Dunedin, der blev grundlagt af skotter i 1848. Det er en flot beliggende by med mange fine historiske bygninger og en kreativ stemning qua de mange designere og kunstnere, der bor her. 20% af byens indbyggere er studerende, så der er tit gang i byen. Vi kigger lidt på byens seværdigheder, inden vi tjekker ind på vores gode hotel, der ligger midt i byen. I aften byder vi på en dejlig gourmet middag (drikkevarer for egen regning)på et af byens kendte spisesteder.

Dag 5: 4.12.2019 (M) DUNEDIN/OTAGO PENINSULA

Om formiddagen besøger vi byens flotte og innovative museum Toitu, der bl.a. fortæller pionérernes farverige historie. Herefter har I lidt tid på egen hånd, inden vi ca. kl. 15 tager på en skøn 3/4-dags udflugt til Otago halvøen, hvor vi skal opleve New Zealands berømte wildlife – sæler, pingviner, albatrosser, søløveretc. Turen slutter ved 21-tiden.

Dag 6: 5.12.2019 (M) PÅ TVÆRS AF OTAGO REGIONEN – TE ANAU

Vi forlader Dunedin med kurs mod Te Anau, der ligger ved søen af samme navn. Den er landets 2. største sø. Vi gør holdt i den lille by Gore, der overrasker med et par små museer i verdensklasse! Vel fremme i Te Anau tjekker vi ind på vores gode motel, der har flot udsigt ud over søen. Sidst på dagen har vi en spændende udflugt til områdets berømte Glowworm Caves.

Resten af aftenen er til fri disposition.

Dag 7: 6.12.2019(M, F) TE ANAU INKL. MILFORD eller DOUBTFUL SOUND HELDAGSTUR

I dag skal I have en oplevelse, der overgår fantasien, når det gælder spektakulær natur.

Med Real Journeys skal I på heldagstur til en af nationalparken Fiordlands berømte fjorde. EntenMilford Soundeller Doubtful Sound. I kan selv vælge, hvilken fjord I vil til (gøres ved tilmelding til rejsen). Nogle af jer har allerede oplevet den ene af dem, så måske I vil besøge den anden! Fælles for begge fjorde er, at det ene fantastiske landskab afløser det andet. På fjorden nyder I en frokost på skibet.

Dag 8: 7.12.2019 (M) CENTRAL OTAGO/CROMWELL

Vi kører mod Central Otago, der er verdens sydligst beliggende vinområde. Vi kommer igennem de hyggeligste små byer og kører langs med landets 2. længste flod, den spektakulære Clutha River. Undervejs gør vi flere stops og nyder de imponerende bjergrige omgivelser. Vi skal selvfølgelig også have et par fabelagtige vinsmagningerpå to af regionens mest kendte vingårde. Sidst på dagen er vi fremme ved vores rare hotel, der ligger med udsigt til områdets bjerge.Resten af eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.

Dag 9: 8.12.2019 (M, F) CENTRAL OTAGO/CROMWELL

Dagen i dag byder på mere sightseeing i denne spektakulære region, en herlig vinsmagning og en unik gourmet lunch med tilhørende vin. Undervejs følger vi lidt op på historien fra 1860erne i guldgraverbyen Arrowtown, der ligger smukt ved Arrow Riverog både har et spændende museum, som vi skal besøge, og gode shoppingmuligheder. Vi kommer også et smut til Queenstown og tager et kig på denne smukt beliggende by, der desværre de seneste år er blevetmeget turistet!

Dag 10: 9.12.2019 (M) FRANZ JOSEF

Vi forlader Cromwell og sætter kursen mod smukke Wanaka, hvor vi gør et kort stop. Herfra kører vi videre nordpå op gennem det fascinerende Haastområde og videre til gletcher landskaberne ved Fox og Franz Josef.Her er der mulighed for en tur med helikopter, hvis man vil se det spektakulære område fra oven og lande på en gletcher (ca. $350-$500). Vi lægger nogle dejlige kortere gåture ind i dagens program.

Aftenen er til fri disposition i Franz Josef, der har flere gode spisesteder og et skønt hot pool spa anlæg samt et spændende kiwi-center.

Dag 11: 10.12.2019 (M) FRANZ JOSEF

Vi skal på en uforglemmelig, guidet tur til hejrekolonien Whataroa.Det er et helt unikt sted, hvor man får et indblik i New Zealands spændende fugleliv. Landskaberne her er overvældende smukke, dog undgår vi nok ikke at møde de irriterende sandfluer! Vi går også en tur ved Franz Josef gletsjeren. Aftenen er til fri disposition i Franz Josef.

 

Dag 12: 11.12.2019 (M) VESTKYSTEN

I dag udforsker vi mere af Sydøens spektakulære vestkyst,når vi fortsætter op langs kysten og  bl.a. oplever jadebyen Hokitika og de berømte pandekageklipper ved Punakaiki.

Midt på eftermiddagen er vi fremme ved vores hotel, der ligger smukt ud til det Tasmanske hav – ved siden af pandekageklipperne. Aftenen er til fri disposition. Måske vi holder fælles picnic ved stranden.

 

Dag 13: 12.12.2019(M, A) NELSON

Efter morgenmaden kører vi nordpå op langs kysten og videre ind i landet via den smukke Buller kløft.Vel fremme i Nelson, der ligger delvis omgivet af bjerge og ud til det Tasmanske hav, besøger vi byens berømte kulturinstitution World of Wearable Art!Det er svært at beskrive med ord – det skal simpelthen bare opleves.

Nelson/Tasman er også et vindyrkende område, og i aften har vi et kombineret vin- og mad arrangement,hvor vi smager nogle af de bedste vine fra Nelsons boutique vingårde.

 

DAG 14: 13.12.2019 (M, F) NELSON

Vi skal opleve mere af naturen omkring Nelson og kører ud af byen, hvor vinmarker, gallerier og hyggelige småbyer venter. Vi skal se på kunst, smage vin sammen med en af områdets kendte vinmagereog også nyde en dejlig frokost. Har I lyst til at bade fra en af de skønne strande, området byder på, kan vi også arrangere det. Aftenen er til fri disposition.

Dag 15: 14.12.2019 (M) MARLBOROUGH

I dag forlader vi hyggelige Nelson, men inden da har I tid til på egen hånd at opleve byens berømte lørdagsmarked, der er et af landets absolut bedste af sin art med delikatesser, frugt & grønt, kunst og kunsthåndværk. Herefter kører vi til Marlborough, landets største vinområde, og bruger eftermiddagen til at lære mere om Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Chardonnay etc. Sidst på dagen tjekker vi ind på vores hotel, der ligger centralt i byen Blenheim. Byen har et godt udvalg af spisesteder. Aftenen er til fri disposition.

Dag 16: 15.12.2019 (M, A) MARLBOROUGH

I dag besøger vi Omaka Aviation Heritage Centre– et imponerende museum, hvor Sir Peter Jackson på teatralsk vis udstiller sin samling af fly fra både 1. & 2. verdenskrig. Dernæst udforsker vi lidt mere af Marlborough og byder på endnu en vinsmagning.

Om aftenen nyder vi en gourmet middag (drikkevarer er for egen regning) på en af vinområdets bedste restauranter.

Dag 17: 16.12.2019 (M, “A”) AUCKLAND

I dag går turen til Nordøen, og vi flyver til Auckland. Forudsat at det er skyfrit, får I et flot kig på de imponerende bjergrige og grønne landskaber under os. Vi ankommer ca. midt på dagen, og vel fremme i centrum tager vi på en sightseeingtur til fods og besøger bl.a. byens skønne kunstmuseum, der ligger ved Albert Park, som vi også skal udforske. Vi tjekker ind på hotellet i løbet af eftermiddagen, og allersidst på dagen besøger vi SKY TOWER, hvorfra der er en fabelagtig udsigt ud over Auckland. Her byder vi på lidt god vinog tapas hos den berømte køkkenchef Peter Gordon, der oppe i højderne driver sin restaurant The Sugar Club.Resten af aftenen er til fri disposition.

 

Dag 18: 17.12.2019 (M) AUCKLAND – FRIDAG

I dag er jeres næstsidste i New Zealand – og der er frit valg på alle hylder til at nyde byen og dens mange attraktioner. Man kan også vælge at tage på en heldags-udflugt (for egen regning) til den populære turistattraktion Hobbitonmed de sjove og smukt beliggende kulisser fra Ringenes Herre-trilogienog filmene om Hobitten:

https://www.intercity.co.nz/tours/intercity-hobbiton-excursion-auckland-to-auckland/

Eller en heldags-udflugt til Waitomo Caves med de berømte glow worms:

https://www.intercity.co.nz/tours/waitomo-caves-tour/

 

Dag 19: 18.12.2019 (M, F) AUCKLAND – WAIHEKE ISLAND

Heldags udflugt til livsstilsøen Waiheke, der er hjemsted for nogle af New Zealands eksklusive vingårde, og som Lonely Planet har udråbt til at være “the playground of the gods”, fordi her er så umanerlig smukt.Vi har lokalguide med og besøger flere vingårdeog nyder en lækker afskeds-gourmet-lunchpå en af dem (drikkevarer er ikke inkluderet v. måltidet).

Aftenen er i princippet til fri disposition, men vi kan sagtens arrangere et fælles måltid (for egen regning) et hyggeligt sted, når I har fået pakket kufferterne.

  

Dag 20: 19.12.2019 (M) AUCKLAND – HJEMREJSE

Efter morgenmaden er der afgang til Auckland lufthavn, hvorfra I flyver hjem til Danmark. Forhåbentlig mætte af oplevelser.

OBS:Det er muligt at ankomme til New Zealand, før rundrejsen begynder, og også at forlænge opholdet efter rundrejsen. Ønsker I ekstra overnatninger, siger I bare til, så kan jeg hjælpe jer med at booke dem.

PRISER:

Prisen for denne ekslusive rundrejse i New Zealandligger på

49.500 kr. pr. person i delt dobbeltværelse

Tillæg for eneværelse: 9.000 kr.

DATOER:

Denne unikke rundrejse tilbyder vi kun med afrejse fra Danmark d. 28.11. 2019, start d. 30.11. 2019 i Christchurch, hjemrejse den 19.12. 2019 fra Auckland og hjemkomst d. 20.12. 2019.

UD- og HJEMREJSE:

Turprisen inkluderer flyrejsen til og fra New Zealand. Ønsker I at indlede opholdet i New Zealand før turstarten, eller forlænge, kan vi arrangere det med både fly og overnatninger.

KUN OTTE PLADSER – BOOK NU

Er I interesseret? Så kontakt os hurtigst muligt, for der er kun denne ene tur. Ring på 8830 6645 – åben kl. 9-17 eller hverdage – kontakt os via formularen her.